Der bor en bonde på vilden ø Han havde to døtre ved bord Den ene var som mælk og blod Den anden så sort som jord For den de begge var forelskede i Ville til den yngste datter fri - Ingen skal forglemme mig Når harpen begynder at synge -
Den yngste gik med udslagen hår Den ældste med falske råd: 'Lad os ned til havet gå Og vaske os rene fra båd' Den unge trådte ud på breden sten Den anden stødte hende ud med sit ben
Det var to unge spillemænd De vandrede langs med strand Da de ser den søsters lig Ført op på det hvide sand Af knoglerne og hendes gyldne hår Gjorde de en harpe - smuk som vår
Harpen bringes til bondens gård Og alle kan kende dens sang 'Min søster tog mit unge liv Men aldrig skal hun tage min mand I aften sidder hun på brudebænk I morgen bliver hun på bålet brændt for - Ingen skal forglemme mig Når harpen begynder at synge' -