Jeg hører de sovende ånde
med ryggen mod dagens kniv
søvnens æter der siver
gennem de halvåbne munde
svøber sig tungt om kroppenes dans
hænderne gentager tøvende
drømmen i strøg over huden og håret
læbeme hvisker punktvis ord
der blir sagt et sted bag de klistrede øjne
Nætter hvor byen er et bål af lys i alle ruder
men ingen kroppe bevæger sig over glassets ild
Som et maskingevær skydes s-toget frem langs stationernes serie
de der endnu er vågne
pejler sig frem gennem rusens net
gennem fodgængertunnelernes klingende rør
langs bygningers blinkende plader af lys:
De berusedes vej mod en søvn uden drømme.
(fra "Digte om natten")