Lyrics:

Erik Oluf Andersen Har Hã¦ngt Sig I En Lund,
han Har Vel Haft En Ganske Sã¦rlig Grund,
det Er Trods Alt En Gã¥de, Hvordan Dette Kunne Ske,
hvad Var Det Som Fik Andersen P㥠Sã¥dâ´n En Skã¸r Ide.

der Var Ingen Ydre Tegn, Der Viste Hvorâ´n Det Lã¥,
man M㥠Vel Laâ´ Sig Nã¸je Med, At Sã¥dan Kan Det Gã¥.
for Andersens Hustru Hun Var Bã¥de Sã¸d Og Rar,
og Sã¸nnen I Familien Var Et Mã¸nstereksemplar,
de Boâ´de I En Kã¦mpevilla I Et Fint Kvarter,
jo, Lykken Smiledâ´ Til Ham, Han Kuâ´ Nã¦ppe ønske Merâ´.

det Hele Startedâ´ Med Et Lille Bolsjekogeri,
han Kogte Nat Og Dag Og Glemte Helt At Holde Fri,
men Virksomheden Voksedâ´ Han Blev Snart En Holden Mand,
han Kã¸bte Sig En Luksusvogn Der Svaredâ´ Til Hans Stand.

fru Andersen Tog Tit Til Byen Med Sin Kontokort,
hun Parkerede Sin Egen Bil Ved Varehusets Port,
der Kã¸bte Hun Hvad Hun Fik Lyst Til, Intet Blev Forsã¸mt,
og Nã¥r Hun Kã¸rte Hjem Igen Var Varehuset Tã¸mt.

de Havde Kã¸leskab Og Fryseboks Som Altid Var Fyldt Op
og Svinelã¦dermã¸bler, Kvaliteten Var I Top,
motorbã¥d Og Sommerhus Med Bar Og Ã¥ben Pejs,
der SlappedⴠFruen Af I Ny Og N㦠Med Sin Filejs.

men Erik Oluf Andersen Han Tog Familiens Hund,
og Gik En Tur En Dejlig Aftenstund,
hunden Kom Tilbage, Der Var Blot Et Lille Men,
erik Oluf Andersen Kom Aldrig Hjem Igen.

siden Blev Han Fundet I En Lund Ved Snekkersten,
der Hang Den Stakkels Andersen Og Dingledâ´ Fra En Gren.
aldrig Merâ´ Skal Andersen Hã¦ve Sin Pokal,
nã¥r Han Har Givet Middag I Hotellets Store Sal,
festen Den Er Slut, Det Hele Endte Med Et Brag,
og En Hel Flok Aktionã¦rer Fik Et Ordâ´ntligt Nakkedrag.

for Lykken Havde Vendt Sig Sã¥dan Som Det Ofte Sker,
hans Firma Gik Af Helvedâ´ Til, Han Lã¥nte Mer Og Mer,
for Sent Kom Han I Tanke Om At Giâ´ Den En Spand Kul,
for At Redde Sig I Land Og Fylde Gã¦ldens Dybe Hul.

s㥠Han Knoklede For Livet Ofte Flere Dã¸gn I Trã¦k,
han Rationaliserede Men Skuden Den Var Lã¦k,
og Der Siâ´s At Han Til Slut Har Strã¸et Om Sig Vidt Og Bredt
med Gã¦ldsbeviser, Og Han Har Ogs㥠Spillet P㥠Roulet.


men Regningerne Voksede Til En Stadig Stã¸rre Stak,
s㥠Erik Oluf Andersen Han SaⴠFarvel Og Tak,
og I Den Skã¸nne Aftenstund Der Rejste Han Af Sted,
mod Fjerne Horisonter For At Finde Ro Og Fred.

erik Oluf Andersen Har Hã¦ngt Sig I En Gren
lad Os Andre Lã¦se P㥠Hans Sten
her Hviler E. O. Andersen - Et Offer For Vor Tid
distancen Var For Hã¥rd Og Konkurrencen Var For Strid.

tredâ´ve Ã¥r Fã¸r Tiden Gik Han Gennem Dã¸dens Port.
brã¸det Han Slog Op Var Alt For Stort.