Lyrics:

Musik : John Mogensen / Tekst : John Mogensen
Udgivet 1975
Fatter havde en gammel hjemmelavet violin
Han havde bygget den af et fint godt stykke træ
Den så måske ikke ud af så meget
Men vi syn´s den spillede pragtfuldt
Vi var 5 søskende - så der var jo munde nok at mætte
Men vi hørte ham aldrig beklage sig
Når han efter en lang arbejdsdag på fabrikken
Kom træt hjem og vi havde spist aftensmad
Så tændte han sin pibe og slappede af ved kakkelovnen
Mens mor vaskede op og vi skiftedes til at tørre af
Så ku´ det jo godt ske, at han pludselig rejste sig
Tog violinen ned fra væggen og begyndte at spille for os
Ser du de stunder glemmer jeg aldrig
Vi sad musestille og lyttede
Mens musikken fyldte hele stuen
Og der var særlig en, som vi så godt ku´ li´
Så kom den tid da mor blev syg, og glæden i vort hjem forsvandt
Jeg husker tydeligt den aften hun kaldte far ind til sig og sa´ :
»Spil den for mig du ved - den jeg holder så meget af«
Han tog sin gamle violin ned fra væggen og smilede til hende, men jeg så godt han græd.'
Den aften spillede han smukkere end nogensinde
Og han standsede først, da mor lukkede øjnene og faldt i søvn
Vi gik stille ind i stuen, da vi så ham knæle ned
Ved sengen og lægge violinen fra sig på gulvet
Siden den aften spillede far aldrig mere
Det er mange år siden nu og vi søskende er spredt for alle vinde.'
Men jeg har den gamle violin hængende på min væg
Og når jeg kigger på den, så mindes jeg de dejlige dage
Da far spillede for os alle sammen