Lyrics:

Så for satan da, knægten fylder år,
får først fortalt det nu, skønt hun fortalte det i går.
Har nu en sløjfe på min finger og en seddel i min lomme,
skal bare ha' en gave, før dagen den er omme.
Endelig fri fra job, så afsted på gavejagt,
føler mig så stresset, som en ræv på rævejagt.
Må lige ha' en pils, til de slidte nerver,
en enkelt bli'r til fler' glemmer alt om gaver.
Nerven den blev dulmet, tørsten den er slukket,
afsted til Fætter Fis, men svinet han har lukket.
Står hvor jeg står, på samme dag i tretten år,
og tæver løs på kassen, der har fat i mit hår.
Nedbrudt og grædefærdig, vender jeg mig om,
og glider delvist i den lille mand, der står og siger: 'kom'.
Han viser mig ned, i den mørke del af gaden,
hiver ud i sin frakke og der starter balladen.
Han spø'r om jeg vil købe, pakken som han viser.
Jeg bli'r lykkelig, tro'd at jeg sku' se hans tisser.
Først i bilen ser jeg der på pakken, med stort står
- Den Lille Genmanipulator.

Nu er månederne gået, knægtens føs'dag overstået,
han er jublende glad, for den gave han har fået.
Han har leget med sin gave, stort set lige siden,
faktisk ser vi ham ikke meget, lige for tiden.
Særling
Han sidder bare nede i sit mørke kælderrum,
eller som han selv siger: 'Laboratorium'.
Og vi hører kander, glas og kolber, der klirrer,
har hverken tid til øl eller piger.
Særling
At knægten bli'r til noget, det er noget vi ved,
for forleden dag blev vi begge to inviteret ned.
Da vi kom ned, udbrød vi begge: 'WAUW'
Hundens nye hvalpe udbrød: 'Dav Dav Dav Dav Dav'.
Han havde set noget på tv, det var hans første prøve,
Piphans vores undulat, havde fået fire røve.
Nu er alle dyr og planter her genmanipuleret,
livet på gården er blevet temmelig avanceret.
Køerne er møre, de kan ikke hænge sammen
- bare riv en bøf af, den skal ikke over flammen.
Og i et hønseæg, er der blommer nok til fyrre
- så nu arbejder han på, at gøre hønserøve større.
Den dejlige knægt, har givet mig en arm mere,
så jeg kan drikke øl, spise chips og onanere.
Så du lille mand med pakken, jeg takker dig for
- Den Lille Genmanipulator.

Nu' der gået et år, siden knægten han blev ædt
- af en tulipan, med træsko på lille og tæt.
Ornen tog konen og hunden mine bajere,
der intet her på gården, der bli'r som det plejer.
Selv mine jordbær, vil aldrig se mig som en ven
og vil jeg slå græsset - ja, så slår det sgu' igen.
Det er en grusom smerte, ingen mennesker de fatter,
at få tæsk af en tyr, for at ta' på koens patter.
Fange på min gård, sexslave, det er svært,
når man dagligt får besøg, af en homoseksuel ært.
Og den søde lille mus, som vi kaldte Rasmus Tagmus,
kørte galt i en brandert, et styk totalskadet Taunus.
Prøver at få overblik, mens fårene de stripper,
og hesten ta'r i Netto, på min motorplæneklipper.
Og hanen bruger tung ammunition på anden,
mens kvikgræs og sivgræs, ryger i totterne på hinanden.
Kun en enkelt ting, gør at jeg stadig eksisterer
- det er jeg på én gang kan spise chips, drikke øl og onanere.
Men jeg forbander den lille mand og alt hvad han står for - især
- Den Lille Genmanipulator.